Til forsiden
Fredningszoner og fredningstider

Fiskekrog

Fredningszoner:

Hvor åer, bække og "indvande" o.lign. løber ud i vandet, er der lovmæssige regler om helårlige fredningsbælter. Fiskeri må ikke finde sted nærmere end 500 meter fra udmundingen.

Hvis udmundingen er mindre en 2 meter bred, gælder reglen om fredningsbælte kun fra 16. september til 15. januar.

Vær også opmærksom på, at der kan være særlige regler om fredningsbælter for enkelte vandløb. Dette gælder fx ved Voer Å's og Elling Å's udløb i Kattegat.
Desuden er det forbudt at fiske i vandløb inden for en afstand af 50 meter fra hhv. indløbet til eller udløbet fra kunstigt anlagte fiskepassager - fx fisketrapper - samt i selve passagen.

Strandfiskeri

Fredningstider - ferskvand:

Snæbel: 1. januar - 31. december (totalfredet)
Skrubbe: 15. februar - 14. maj (gælder hunskrubber med rogn)
Stalling: 15. marts - 15. maj
Gedde: 1. april - 30. april
Sandart: 1. maj - 31. maj
Helt: 1. november - 31. januar
Laks: 16. november - 15. januar
Hav-/Sø-/Bækørred: 16. november - 15. januar


Fredningstider - saltvand:

Rødspætte: 15. januar - 30. april (gælder hunrødspætter med rogn)
Skrubbe: 1. februar - 15. maj
Laks og ørred: 16. november - 15. januar

I salte vande gælder fredning af laks og øred kun farvede fisk, dvs. fisk i yngledragt.

I fredningsperioden må kun helt blanke fisk med løse skæl tages med hjem. Farvede fisk skal straks genudsættes.

Mange fiskearter må tages med hjem, når de har opnået en vis størrelse. Du kan se en oversigt over de vigtigste mindstemål herunder.

Detaljerede oplysninger findes på dansk på fiskeridirektoratets hjemmeside.
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT