|
|
|
|
|
Dejlig badestrand i lønstrup
|
|
Der er tre strande ved Lønstrup. På stranden ved selve Lønstrup er der mange gæster om sommeren. Det er forbudt at køre i bil på stranden. Syd for høfderne er der masser af plads til dem, der gerne vil være sig selv. Stranden ved Skallerup Klit byder også på fine badeforhold. På Nørlev strand kan du tage bilen med.
|
Der er tre Blå Flag-strande ved Lønstrup: Lønstrup Strand, Skallerup Strand og Nørlev Strand. Stranden ved selve Lønstrup by er bilfri. Den forholdsvis smalle strand har gode læmuligheder ved foden af klinten. Mellem høfderne dannes der små laguner med forholdsvist stille vand. Ved foden af klinten er der dannet små klitter, hvor man kan lune sig efter et friskt havbad. Nord for bådepladsen er der et stort strandareal, hvor enkelte hvide badehuse og ofte et par fiskejoller er med til at skabe en fin kulisse. Syd for bådepladsen er der en ca. 500 meter lang, god badestrand langs høfderne. På en varm sommerdag er her masser af badegæster, men som nævnt ingen forstyrrende biler.
|
|
|
|
Nedstyrtet sand og lerSyd for høfderne er der masser af plads til dem, der gerne vil være sig selv. Man gå gå langs stranden forbi Mårup Kirke - på skrænten ses de nedfaldne sten fra kirkegårdsdiget. Længere mod syd bliver klinten højere, og der kan være store dynger af nedstyret sand og ler. Efter en kilometers vandring kan man fra stranden se Rubjerg Knude fyr stikke op af sanden på toppen af den næsten 100 højre klint. Ofte vil det ikke være muligt at komme forbi på dette sted. Men ved fralandsvind og lavvande kan man have held til at liste sig forbi og komme frem til Nr. Lyngby strand.
Fine badeforhold
Stranden ved Skallerup Klit ligger i tilknytning til en række høfder ved feriecentret. Badeforholdene er fine, og man skal ikke lade sig skræmme af det til tider mørke sand. Det skyldes ganske enkelt mineralforekomster i havet på denne strækning. Nørlev Strand er bred og byder på fine, store klitter. Her er der mulighed for at tage bilen med på stranden.
|
|
|
De første badegæster
Allerede sidst i 1800-tallet indfandt de første badegæster sig i Lønstrup, hvor de lokale fiskere med vantro iagttog de "gale byboere", der tog sig et frisk vesterhavsbad.
I 1913 beskriver en journalist Lønstrup "som vel nok det fornemste Badested på Strækningen fra Fanø til Skagen. Her ligger aarligt mellem 600 og 800 badegæster. Om Aarsagen er de ejendommelige Lerskrænter, der i skiftende Vejr tager sig højst forskelligt ud og giver Kysten et til Tider vildt og fremmedartet Udseende, eller det er den lille, venlige og smilende By, der ligger idyllisk gemt bag Klitrækken, er ikke godt at sige. Begge Dele maaske. Her er ihvertfald rigere Afveksling i Naturen end ved de fleste øvrige Badesteder."
Kysterosion
Kysten nord og syd for Lønstrup eroderes af havet. Ved storm fra vest bortskylles store mængder sand, der føres med strømmen nordpå.
Ved selve Lønstrup og ved Skallerup Klit Feriecenter er der kystbeskyttelse, men syd og nord herfor rykker kysten årligt 1 meter eller 2 mod øst.
Rene strande året rundt
Blå Flag-strande holdes fri for affald, og der findes faciliteter som toiletter, nødtelefon og livredningsudstyr.
I Lønstrup og resten af Toppen af Danmark gøres der yderligere en særlig indsats for at holde strandene rene - året rundt. Her renses strandene også efterår, forår og vinter, så de også er indbydende uden for badesæsonen.
|
|
|
|
|