AABO CAMPING

Aabovej 18, Tversted
9881 Bindslev

info@aabo-camping.dk
+45 98 93 12 34

En sjov og aktiv ferie for hele familien. Spil minigolf eller nyd sommerens sol og varme i vores vandland eller på vores café. Aktiviteterne er åbne for alle glade sommergæster i Tversted.
Vi er en del af Top Camp.
Mønvaskeri findes også.

TANNISBY CAMPING

Hotel, Motel, Camping og Stellplatz.
Tannisbugtvej 86, Tversted
9881 Bindslev

+45 98 93 12 50
info@tannisbycamping.dk

Tannisby Camping i Tversted er en lille, hyggelig familiecampingplads, hvor ro og orden altid er i højsædet. Campingpladsen er fem minutters gang fra havet og byder på moderne faciliteter og nyligt anlagte enheder med særskilte teltområder og autocamperpladser. På pladsen er bad og Wi-Fi altid gratis. Det samme er hunde, så længe man selv medbringer dem. Både turister og lokale er velkomne hele året rundt!

TVERSTED PLANTAGE

Primitive overnatning ved Christian Skovs Vej
Læs mere
​Primitiv overnatning med 3 shelters ved Østerklit
Læs mere
Book her

Fri teltning i de tilgroede dele af Tversted klitplantage
Læs mere

​Lejrplads ved Dybe Rende
Læs mere

CAMPINGREGLER

(fra naturstyrelsen.dk )

Primitiv overnatning

Primitive overnatningspladser er beregnet til enkeltpersoner, familier og smågrupper, der vil overnatte i naturen med eller uden telt eller lignende.
Typisk består en lille plads ofte kun markeret med en pæl. Der kan dog også være en bålplads. 

 

Regler for fri teltning i skove

Teltning må kun ske på de træbevoksede områder i de udvalgte skove.

  1. Det er kun tilladt at overnatte én nat samme sted.

  2. Man må højst slå to telte op samme sted.

  3. Teltene må maks. være tre-personers telte

  4. Teltene skal være uden for synsvidde fra drifts- og beboelsesbygninger, herunder f.eks. naboer og campingpladser, samt bilveje.

  5. Det er kun tilladt at anvende åben ild på de dertil indrettede bålpladser.

  6. Man må kun bruge feltkøkken, hvis man bruger et stormkøkken, hvor brænderen er indelukket fx Trangia.
    Af hensyn til brandfare må man ikke sætte stormkøkkenet på blade, nåle eller andet brændbart materiale – sæt gerne stormkøkkenet på en sten eller andet lignende ikke-brændbart materiale.

  7. Vær opmærksom på, at en skov kan være lukket for brug af åben ild, brug af bålpladser mv. grundet tørke, og så er brug af stormkøkken heller ikke tilladt.
    Evt. lukning af skove med Fri teltning vil være angivet på Naturstyrelsens hjemmeside samt evt. med opsatte skilte ved skovenes indgange

  8. Det er ikke tilladt at bruge motoriseret transport på skovens veje.

  9. Teltning er ikke tilladt på de strandbredder, klitter, enge, moser, heder, marker mv. eller andre lysninger, som indgår i de udpegede skove.

  10. Efter endt brug skal man rydde op efter sig og tage sit affald med.

  11. Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke er lovligt at udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer, højttaler, musikinstrumenter o.a. på en støjende måde.

Hvis du er usikker på, hvor du må telte og grænserne for teltningen, så kontakt den lokale naturforvaltningsenhed. 

Lejrplads

Lejrpladser er først og fremmest til organisationer og større grupper, f.eks. spejdere, skoler og børneinstitutioner. Vil du overnatte her, skal du booke den på forhånd.

Lejrpladserne kan frit benyttes i dagtimerne, men hvis der kommer gæster, som har booket lejrpladsen for en bestemt periode eller til overnatning, har de fortrinsret til pladsen.

Hver lejrplads kan have sine egne særlige regler, men generelt gælder:

  • Hvis der er en bålplads eller faste ildsteder, må I kun lave bål dér.

  • Hvis der ikke er en bålplads, må I tænde bål på pladsen, hvis I først fjerner græstørven. Afskårne græstørv lægges på plads igen, inden I forlader lejrpladsen. I må ikke tænde bål uden for lejrpladsens område.

  • I perioder med tørke kan det være forbudt med åben ild.

  • Al motorkørsel kræver tilladelse, som kun gives i særlige tilfælde.

  • Tag jeres affald med, når I forlader lejrpladsen. I må ikke grave affald ned. Rævene graver det op igen. Ryd i øvrigt op efter jer.

  • Er der flere grupper på pladsen, så vis hensyn til hinanden, og snak om, hvordan I bedst indretter jer.

  • Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke er lovligt at udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer, højttaler, musikinstrumenter o.a. på en støjende måde.